Peugeot løfter sløret for sin nyfortolkning af 508, der tager afsæt i mærkets kerneværdier: Forførende design, køreglæde og kvalitet.
Den faceliftede 508 kommer både som sedan, SW og i den kraftfulde PSE-version og vil kunne opleves hos de danske Peugeot-forhandlere i sommeren 2023.
Med den faceliftede 508 viser Peugeot et nyt design for mærkets topmodeller.
Fronten skiller sig ud med et moderne design, hvor grillens mønster er integreret i kofangeren. Samtidig introduceres en ny lyssignatur med tre klør og helt tynde Matrix LED forlygter, hvis lighed med lyssignaturen på Peugeots Hypercar 9X8 understreger mærkets racing DNA.
Også baglygterne er re-designede, så de tre LED løveklør fremstår mere dynamiske.
Det skarpe design forstærkes af nye aluminiumsfælge 18” Epherra og 17” Merion samt tre nye farver: Okenite hvid, Titanium grå, Eclipse blå.
Farvepaletten udvides desuden med PSE-versionens Selenium grå, der nu bliver tilgængelig på alle versioner.
Kvalitetsoplevelsen i kabinen understreges af materialevalget på eksempelvis det nye indtræk samtidig med, at den nye og mere strømlinede e-Toggle gearvælger både signalerer kvalitet og forbedrer ergonomien.
Den 10” højopløselige centrale skærm kan tilpasses fuldt ud med flere app´s og widgets (eller genveje), der er nemme at bruge og reagerer som en tablet.
Det er nemt at swipe gennem menuerne fra venstre mod højre eller op og ned for at få notifikationer, eller med et tryk med tre fingre for at få startsiden frem.
Ligesom på en smartphone er det nemt at gå tilbage til hovedsiden til enhver tid ved at trykke på “Hjem” pianotangenten under skærmen.
Infotainmentsystemet er blevet optimeret med PEUGEOT i-Connect® Advanced, der tilbyder connected navigation, stemmegenkendelse, trådløs forbindelse og over-the-air opdatering.
Spejlfunktionen forbinder smartphonen med infotainmentsystemet trådløst (Wi-Fi-teknologi), og det er muligt at forbinde to telefoner via Bluetooth på samme tid.
Køreoplevelsen forstærkes af muligheden for moderne køreassistentsystemer, der blandt andet indbefatter: Night vision, adaptiv fartkontrol og vejbaneassistent, HD kameraer til parkeringsassistance og aktiv affjedringssystem med tre justeringsmuligheder (normal, komfort og sport).
Udvalget af motorer, der driver de nye Peugeot 508 og 508 SW, omfatter to plug-in hybridversioner, en ny 180 hk og en 225 hk version, en 130 hk benzinversion og en 130 hk dieselversion. Alle motorer er kombineret med den 8-trins EAT8 automatiske gearkasse.
Herudover tilbyder Peugeot sit bud på neo-performance: 508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED plug-in hybrid version med 360 hk og 4-hjulstræk.
Alle 508-versioner produceres i Frankrig på fabrikken i Mulhouse.