Vi har udvidet medarbejderstaben på værkstedet med Lars Dybvad Henriksen, der er tiltrådt som ny mekaniker og teknisk rådgiver.
Lars har 20 års erfaring og har tidligere arbejdet med bilmærker inden for Stellantis-koncernen, som Peugeot og Citroën også er en del af.
Vor nye medarbejder er 38 år og lokal til fingerspidserne, idet han både er opvokset og bosiddende i Give.
Han er gift med Karin, og parret har to børn på 9 og 6 år.
I fritiden står den på løbetræning, og Lars tager flere gange ugentligt løbeskoene på og tilbagelægger gerne strækninger på op til 20 km.
Vi byder Lars Dybvad Henriksen velkommen i firmaet og ser frem til et rigtig godt og langvarigt samarbejde.